Dobbeltsidet tekstureret PEI pulverlakeret fjederstålsplade til Prusa CORE One. Den teksturerede overflade giver en flot mat finish på første lag og fremragende vedhæftning til de fleste materialer.
Pulverlakeringen sidder direkte på metallet, hvilket ifølge Prusa gør pladen meget svær at beskadige. Den teksturerede overflade skjuler de fleste ridser fra værktøj, fordi kun toppen af de små ujævnheder kan ridses – og det sætter sig ikke som mærker i bunden af emnet. Teksturen overføres til undersiden af dine print.
Egenskaber ifølge Prusa
- Ridsefast og svær at beskadige
- Ingen limstift nødvendig til PETG
- Printene slipper af sig selv, når pladen er kølet af
- Mere tilgivende Live Adjust Z – første lag kan klemmes mere end på glatte plader
- PLA-print med lille kontaktflade kan have brug for en brim, og meget store PLA-print kan warpe
- Har du også en glat PEI-plade, skal Live Adjust Z justeres ved skift
Advarsel: Rengør aldrig pladen med acetone. Det giver mikrorevner i PEI-teksturen, så overfladen nedbrydes over tid.
Nøgledata
- Fjederstålsplade med dobbeltsidet tekstureret PEI-pulverlakering
- Passer til: Prusa CORE One og CORE One+
- Passer ikke til: CORE One L, MK4/S, MK3.9/S, XL og MINI


