BIQU PopCap – transparent toplåg til Snapmaker U1
BIQU PopCap er et gennemsigtigt toplåg, der er designet specifikt til Snapmaker U1. Låget lukker den øverste del af printeren, så byggekammeret bliver mere lukket. Det holder på varmen, skærmer mod træk og svingende rumtemperatur og giver dermed mere stabile forhold under printet – uden at gøre printeren meget større eller ændre den måde, du arbejder på.
Denne udgave leveres med 4 spoler filament (blå, sort, grå og hvid), så du kan gå i gang med det samme.
Bedre resultater med tekniske materialer
Materialer som ABS, nylon (PA) og polycarbonat (PC) er følsomme over for træk og temperaturudsving, som giver warping, revner og krympning. Med PopCap bliver varmen i kammeret, og printene bliver mere ensartede – også på lange printjob. Låget er også en fordel ved almindelig PLA, fordi det holder støv ude og dæmper støjen fra printeren.
Bemærk: PopCap har ikke selv aktiv opvarmning eller luftfiltrering. Vil du styre kammertemperaturen yderligere, kan låget kombineres med BIQU Panda Breath (sælges separat) – der er forberedte kabelhuller til den bagpå.
Praktisk i hverdagen
- Helt gennemsigtigt: Følg printet hele vejen rundt uden at åbne kammeret og miste varme.
- Magnetisk luge: Lugen i fronten åbnes og lukkes med magneter, så du hurtigt kan tage emner ud eller udføre vedligehold.
- Mindre støj og støv: Den lukkede konstruktion dæmper støjen – BIQU angiver op til 15 dB – og holder støv væk fra mekanikken.
- Værktøjsbakke: Fordybningen i toppen kan bruges til skraber, limstift og sideskærer.
- Klar til udvidelser: Kabelhuller bagpå til Panda Breath og PopStatus samt monteringshuller i fronten til PopTouch.
Nem montering
PopCap er støbt i ét stykke polycarbonat og sættes blot oven på Snapmaker U1. Du monterer håndtaget på lugen med de medfølgende skruer, og så er den klar. Den medfølgende EVA-skumtape kan sættes langs lågets nederste kant for bedre tætning og lidt mindre støj. Vær opmærksom på, at tapen er svær at fjerne igen, og at der kan sidde skumrester på printeren, hvis låget tages af og på mange gange – PopCap kan sagtens bruges uden tapen.
I kassen
- 1 × BIQU PopCap toplåg
- Gratis vareprøver – 4 × ruller PLA filament (blå, sort, grå og hvid)
- 1 × håndtag til lugen
- 2 × skruer til håndtaget
- 1 × skruetrækker
- EVA-skumtape til tætning
Tekniske data
| Materiale | Polycarbonat (PC), støbt i ét stykke |
| Varmebestandighed | Op til 120 °C |
| Mål | 506 × 421 × 315 mm |
| Luge | Magnetisk, med håndtag |
| Passer til | Snapmaker U1 |
Har du en Snapmaker U1, så se også vores hotends i hærdet stål (0,4 mm, 4 stk.) til slidende kompositfilamenter.
Spørgsmål? Ring på 8282 1717 eller kig forbi vores showroom i Viby J.









