Vores kommentarer
High Gloss PLA ColorMorph er en serie af super flotte gloss-filamenter, hvor to farver er lagt sammen i ét filament. Det giver en smuk farveeffekt, der ændrer sig alt efter lys og synsvinkel.
FormFutura High Gloss PLA er førstevalget, når der skal laves dekorative modeller, hvor overfladen står fuldstændigt glat og skinnende og ColorMorph udgaven er bestemt ikke en undtagelse.
Denne PLA er modificeret, så overfladen reflekterer meget mere lys end ellers. Det betyder bl.a. at laglinierne bliver stort set usynlige.
Print-Settings
Hvis High Gloss PLA printes med for lav temperatur, bliver overfladen ikke skinnende. Især med stål-nozzles kan det være nødvendigt at hæve temperaturen med 15-20 gr. ifht. en messing nozzle.
Nedenstående er de vejledende indstillinger fra producenten:
Anbefalet temperatur....... 215 - 245 C
Bed temp................... ca. 60 C
Element køling............. 50 - 100%
Enclosure.................. Ikke nødvendigt
Nozzle type................ Messing(Brass), Hærdet stål
Nozzle størrelse........... 0,15 - 1,2 mm