Opgaven var..
Vi fik en opgave ind fra en kunde om at lave et alternativt vægbeslag til IKEA’s HUGAD gardinstænger. Kunden kunne ikke bruge de metalbeslag der normalt blev brugt.
Ønsket var et moderne vægbeslag der var fremstillet med en minimal mængde af materiale og som havde et organisk udtryk. Det skulle desuden kunne fungere med 2 HUGAD gardinstænger.
HUGAD er en populær teleskop gardinstand, der har en længde fra 2,10 til 3,85 meter. I den ene ende er diameteren 28 mm og i den anden er den 25 mm.
HUGAD har produktnummer 302.171.40 hos IKEA.
Løsningen blev..
Vi har lavet et sæt bestående af 3 vægbeslag. 2 stk. til den tykke ende og 1 stk. til den tynde.. Det gør det nemt at lave afstivning på midten af gardinstangen hvis man vælger at trække den ud til maks længde.
Ved at bruge bløde kurver og afrundinger opnåede vi det organiske udtryk. Det blev yderligere forstærket af trekantede udskæringer, som dels tilførte lethed, men som også reducerede materialeforbruget.