Biler indeholder ofte hundredevis af små plastik-dele, som kan være umulige at fremskaffe til især ældre biler. Men også hos nyere biler, kan en lille knækket del udløse store regninger.
Løsningen kan være at 3D-Printe en erstatningsdel.
Ligesom med andre 3D-Print, er det nødvendigt at have en 3D-fil af den del der skal printes. Den har de færreste – og hvad gør man så?
Der er flere løsninger på det lille problem:
Søg på nettet
Et godt sted at starte er Google. Søg på delens navn(evt. bilmærke) samt ‘STL’ og se hvad der dukker op. STL er det mest brugte 3D filformat og leder ofte direkte til en brugbar fil.
Prøv f.eks. “BMW E32 Headlight Adjusting STL“
Tegn delen i 3D
Hvis du selv kan tegne delen i et 3D-tegneprogram og evt. har den defekte del til rådighed, er det jo bare at hive skydelæren frem og gå igang.
Alternativt hjælper vi dig gerne. Send os et par gode billeder i forskellige vinkler samt beskrivelse af hvad delen skal bruges til, så laver vi gerne et tilbud på hvad det koster at få en tegnet op i 3D.
Hvis det er en opgave vi kan løse, vil vi bede dig sende delen til os, da vi skal bruge den til at måle op efter.
Professionel 3D-Scanning
Nogle emner kan 3D-scannes, tilrettes og 3D-printes.
Vi har professionelle 3D-Scannere med en nøjagtighed ned til 0.01 mm. Så vi kan scanne ret fine detaljer. Det er muligt at scanne dele der måler fra et par cm op til hele biler. Og scanningen kan leveres i forskellige filformater til videre bearbejdning.
Den bedste 3D-print metode
Det er vigtigt at vælge det rigtige materiale når man skal lave dele der skal sidde på- eller i en bil.
FDM 3D-Print
Fdm er den metode hvor smeltet plastik lægges på lag for lag. Det er nok det de fleste forstår ved 3D-print. De fleste fdm print bliver lavet i det materiale der hedder PLA, da det er billigt, miljøvenligt og nemt at arbejde med.
Generelt fraråder vi brug af PLA ifm biler, da det holder dårligt til den UV stråling der er udendørs og hurtigt deformeres af de varmegrader der er indendørs i en bil på en varm sommerdag.
HDGlass(petg) holder væsentligt bedre, da det tåler højere temperaturer. Men skal man være helt sikker, er ApolloX(ASA) det sikre valg.
Til dele der skal tåle belastning, kan nylon også være en mulighed.
Der findes desuden materialer der er forstærket med kul- eller glasfibre. De er typisk mere modstandsdygtige overfor slag og stød.
Resin 3d-Print
En anden metode er resin-print, som tager udgangspunkt i et flydende epoxy-lignende materiale, som hærdes vha UV lys. Resin-print er har en utrolig flot finish, da laghøjden kan være ned til 50 micron, hvor den normale laghøjde med fdm-print ligger på 100-250 micron. Det er desuden muligt at lave meget fine detaljer og små dele som villle være umuligt at fremstille vha fdp metoden.
Ulempen er at der, sammenlignet med fdm print, ikke er samme store udvalg af materialer og farver. Men der findes materialer som har samme styrke som ASA og man kan også lave meget bløde emner som minder om blødt gummi.
Vi glæder os til at høre om dit projekt.
De bedste hilsner,
Jesper
3DPrintAarhus.dk